Tyra Foredrag & Byvandringer

Udforsk vores udbud

Christianshavn: Bindingsværk, svalegange og en skotsk skibsbygger Vi mødes i Strandgade i den ende, hvor Christianskirken ligger. Strandgade er Christianshavns oprindelige havnegade. Her får I historien om Grønnegårds Havn og Christianshavns grundlæggelse for mere end 400 år siden. I skal høre om de smukke renæssancegårde, hvor købmændene havde deres private havne foran deres prominente købmandshuse. Og I får en historie om den skotske skibsbygger David Balfour, der ikke byggede på klamp men efter skibstegninger. Vi går vi gennem Strandgade og ser de gamle købmandsgårde og baggårde med og uden bindingsværk. Forhåbentlig kommer vi ind i en af dem, hvor I skal se en lukket svalegang. Her boede maleren Vilhelm Hammershøi i 1898-1908, og her malede han omkring 66 af sine interiørbilleder. Vi runder Sankt Annæ Gade og ser et lille bitte hus = en bod fra ca. 1630 og når frem til Wildersgade, hvor vi krydser fingre for, at porten ind til Brænderigården er åben. På byvandringen ser i fire svalegange: En lukket svale, en åben svale, en lukket svale på stylter og en "forsvundet" svale, som dog stadig kan ses ....... Og jeg lyver ikke :-) Vi slutter ved Christianshavns Kanal tæt ved Torvegade. I kan læse om Københavns middelaldergader i Hanne Fabricius bog: ”Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København. Inden for middelaldervolden”. Bogen kan bestilles og medbringes på byvandringen for 200 kr. Læs mere her: https://tyra.dk/b-ger/gader-og-mennesker-bind-1.html Og send en mail til Hanne.

Fra189 kr.

Kanalrundfart: Det usynlige København.

Normalt fortæller guiderne om alt det, du ser, når I sejler gennem Københavns inderhavn og kanaler. Men dét gør Hanne Fabricius altså ikke........... I stedet skal I høre fabelagtige, fantastiske og finurlige historier om middelalderens og renæssancens havneområder. Kom med på en anderledes kanalrundfart i København, hvor Hanne Fabricius fra TYRA Byvandringer vil gøre jer klogere på de usynlige historier. I skal høre fabelagtige, fantastiske og finurlige historier om middelalderens og renæssancens havneområder. I vil blandt andet sejle forbi Holmens Kirke, Børsen, Operaen, Kastellet og Toldboden, hvor Hanne med historisk præcision og masser af humor, vil gøre denne kanalrundfart til noget helt specielt. Når sejlturen går hjem igen vil I krydse Christianshavns Kanal, hvor blandt andet det berygtede fængsel Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset lå. Oplev Hannes humoristiske tilgang til historie og spændende fortællinger på denne kanalrundfart i det usynlige København. Mødetid: kl. 16:40 (Vigtigt) Vi sejler kl. 17-18. Og vi venter ikke på nogen. I kan læse mere om Københavns middelaldergader i Hanne Fabricius bog: ”Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København. Inden for middelaldervolden”. Bogen kan bestilles og medbringes på byvandringen for 200 kr. Læs mere her: https://tyra.dk/b-ger/gader-og-mennesker-bind-1.html Og send en mail til Hanne.

Fra260 kr.

Nyhavn: En kongedatter og et forsvundet hoved.

Nyhavn: En kongedatter, en guldmager og et forsvundet hoved Nyhavnskanalen blev udgravet fra 1672-1673, men den blev IKKE gravet af svenske krigsfanger. Det er en skør københavnerskrøne af uvis oprindelse og det rene vås. Langs kanalen voksede de toetagers købmandshuse op med private kajpladser. Under den florissante handelsperiode og frem til begyndelsen af 1800-tallet "blomstrede" Nyhavn, men snart ændrede kvarteret sig til en livlig havneplads med værtshuse, sømænd og frække damer, og Nyhavn blev kendt af sømænd i alle verdensdele. I mødes med Hanne Fabricius foran Nyhavnskanalen. Her skal I se, hvordan et oprindeligt Nyhavnshus så ud i 1680-erne, inden de blev bygget om og forhøjet med flere etager. Herfra går en tur rundt om Nyhavn. Undervejs skal I se sjove skilte, se den gamle Kongelige Mønt og en gammel stald, som også husede lokummer. I skal høre om rovmordet på gnieren Tønder, hvis morders digte bragte 1800-tallets romantiske pigehjerter i brand. Om et hoved, der på mystisk og gravrøverisk vis forsvandt fra sin grav for senere at dukke op et helt andet sted, og om Leonora Christines ankomst til København, efter at hun var blevet kidnappet i Dover i 1663. Forhåbentlig skal I også se nogle flotte baggårde, men vi kan desværre ikke altid være sikre på, at portene står åbne. I kan læse om Københavns middelaldergader i Hanne Fabricius bog: ”Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København. Inden for middelaldervolden”. Bogen kan bestilles og medbringes på byvandringen for 200 kr. Læs mere her: https://tyra.dk/b-ger/gader-og-mennesker-bind-1.html Og send en mail til Hanne.

Fra189 kr.

Byvandring: Istedgade overgi´r sig aldrig

Istedgade er kendt som slagternes og værtshusenes gade, da kvægtorvet Trommesalen i 1879 blev flyttet ned til den Brune Kødby. Under turen fortæller Hanne om slagtere, stegekældre og deres lækre yverdelikatesser samt om de farverige artister, der boede på artisthotellerne, når de var på turné i København. I skal høre om lokomotivet Odinekspressen, der fra 1847 tøffede fra Københavns første banegård til Roskilde, og om Christian den 4.s fæstningsanlæg, der blev kaldt Rosenåen, selvom voldgraven bestemt ikke duftede af roser. Men I skal også høre om de frække offentlige fruentimmere på Balladevej, som i 1906 flyttede om i Istedgade. Og selvfølgelig om folkestrejken i 1944 under Anden Verdenskrig, hvorfra udtrykket ”Istedgade overgi’r sig aldrig” stammer. En fantastisk historisk tur, som leveres med en stor portion humor. I kan læse mere om Istedgades historie i Hanne Fabricius bog om Istedgade: ”Istedgade. Porten til Vesterbro”. Bogen kan bestilles og medbringes på byvandringen for 200 kr. Læs mere her: https://tyra.dk/b-ger/istedgade.-porten-til-vesterbro.html Og send en mail til Hanne.

Fra189 kr.

Tidsrejse i Ruinerne under Christiansborg

TAG MED PÅ EN SPÆNDENDE TIDSREJSE i dybet under Christiansborg Slot på Slotsholmen, hvor vi sammen suser tilbage i historien til middelalderens og renæssancens borganlæg ……… Altså, selvfølgelig hvis I tør……….. Hernede hænger fortiden fast, og hvileløse sjæle kaster deres lange, mørke skygger rundt i Ruinen. Måske mærker i det kølige pust fra en af de mange, der aldrig slap ud fra et af de dystre fangehuller i Blåtårn. Måske er det biskop Absalon eller Leonora Christina, som efter sigende stadig vandrer rundt i de blafrende lysskær. Eller måske er det endda personen, som står ved siden af jer og lytter til Hannes fortællinger, som ikke hører hjemme i nutiden. Under Christiansborgs Slot ligger ca. 3000 m2 borgruiner fra Absalons Borg og Københavns Slot. Gennem middelalderen beskyttede borgene den blomstrende handelsby København mod fjendtlige angreb, som ofte kom fra Hansestæderne. I middelalderen fungerede en borg som et helt lille samfund, der skulle kunne overleve en længere tids belejring. Derfor var det blandt andet vigtigt at have gode brønde, forrådskamre m.m. I ruinerne fra Absalons Borg ses stadig rester af økonomibygningerne (bagers, bryggers og stegers) samt tre brønde. Vi stopper ved afløbet fra en "hemmelighed" og forestiller os den ikke så liflige duft fra datidens lokummer. Vi ser ruinen af Bagertårnet, som frem til midten af 1500-tallet også fungerede som krudttårn. Og vi ser nogle fornemme granitsøjler fra en af borgens fornemme bygninger. Inden I slipper ud af Ruinens mørke, stopper vi ved Blåtårn, som var et berygtet fængselstårn på Københavns Slot. Her skal I høre om de uhyggelige, mørke og fugtige fangehuller med navne som Troldhullet og Den mørke Kirke, hvor politiske fanger og andre kriminelle ofte sad indespærret i mange år - og selvfølgelig om kongedatteren Leonora Christina, der var kongefamiliens personlige fange i næsten 22 år. I kan læse mere om Københavns middelaldergader i Hanne Fabricius bog: ”Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København. Inden for middelaldervolden”. Bogen kan bestilles og medbringes på byvandringen for 200 kr. Læs mere her: https://tyra.dk/b-ger/gader-og-mennesker-bind-1.html Og send en mail til Hanne.

Fra269 kr.

Byvandring: Pest, papegøjer & lopper i Istedgade

Tag med på en spændende byvandring i og omkring Istedgade. Vi mødes på hjørnet af Istedgade og Skydebanegade. Herfra går vi over i Skydebanehaven, hvor de kongelige skydebrødre skød efter papegøjen og allerede i middelalderen blev ophavsmænd til udtrykket: At have skudt papegøjen. Vi fortsætter ud på Otto Krabbes Plads. Her skal I høre historier om Vesterbroforbryderne Røde Kai og Harry Guldarm og de barske panserbasser, som helt alene sagtens kunne styre et helt værtshusslagsmål men ikke stave til Oehlenschlægersgade. Vi springer hen i Dannebrogsgade, hvor Istedgades gamle biograf "Loppen" lå indtil omkring 1940. Herfra kan vi se Istedgade 61, hvor det legendariske værtshus Café Jernstangen lå, indtil det blev omdannet til en fin, røgfri café for de nye Vesterbrobeboere. På husets anden sal voksede revyskuespillerinden Liva Weel op fra ca. år 1900.Livas far var gadebetjent Olsen. Langs med Istedgade når vi til Saxogade, hvor Saxogadebanditterne huserede frem til 1970´erne. Og hvor nytårsløjerne år 1900 betød, at hele Vesterbro stank i en hel uge af noget unævneligt sort, klistret og meget ulækkert. Turen slutter på hjørnet af Valdemarsgade og Istedgade, hvor I skal høre om pesthuset, der endte som en munter dansesalon med cirkus i haven. I kan læse mere om Istedgades historie i Hanne Fabricius bog om Istedgade: ”Istedgade. Porten til Vesterbro”. Bogen kan bestilles og medbringes på byvandringen for 200 kr. Læs mere her: https://tyra.dk/b-ger/istedgade.-porten-til-vesterbro.html Og send en mail til Hanne.

Fra189 kr.

Forlystelser & en ulykkelig kærlighedshistorie

Det var på Frederiksberg: Forlystelser, en ulykkelig kærlighedshistorie - Og en enkelt løgnehistorie. Frederiksberg Have blev åbnet for offentligheden i 1749. Og de forlystelsessyge og glade københavnere var desperate efter at komme udenfor voldene og få noget luft. Det betød, at der hele vejen inde fra Vesterport og ud til Frederiksberg Have lå massevis af forlystelseshaver. Det var simpelthen en lang pub crawling fra nuværende Rådhuspladsen og til Allégade. Vi går ned ad Madvigs Allé til et grønt anlæg, som ligger, hvor landstedet Sans Soucis have tidligere lå. I 1800-tallet skete her en sørgelig kærlighedshistorie, som selv Elvira Madigan og Sixten Sparre ikke kunne have udført bedre. Turen fortsætter tilbage mod Frederiksberg Allé, hvor vi kikker på de flotte jugendhuse, mens I hører om forlystelserne. I 1843 stiftede Georg Carstensen Tivoli, og i 1856 fik han bevilling til at anlægge forlystelsesparken Alhambra i maurisk stil. Desværre døde han, inden haven åbnede i 1857. Alhambra overlevede i 12 år, hvorefter den måtte lukke og blev revet ned og forsvandt helt. Vi slutter på Sankt Thomas Plads, som er opkaldt efter landstedet af samme navn, der var ejet af apotekeren fra den dansk-vestindiske ø Sankt Thomas. Her får I en munter historie om Holger Drachmann og hans Edith, som var sangerinde på em sangerindepavillon i Allégade. Det var Drachmanns Ediths-dyrkelse fra 1887, der skabte en lille renæssance for sangerindevæsenet.

Fra189 kr.

Byvandring: Pisserenden

Kanoner, gamle lokummer og frække fruentimmere i Pisserenden Vi mødes på det lille torv foran Fiolstræde ved Nørreport. Indtil 1842 hed torvet Skidentorv og senere uofficielt Æggetorvet, fordi der i 1920-30´erne blev solgt æg og fjerkræ på torvet. Frem til 1656 stod middelalderens Nørreport for enden af Nørregade, hvorefter den blev flyttet hen, hvor Frederiksborggade ligger i dag. Vi går gennem Nørregade til Sankt Petri Kirke, der oprindelig er en sognekirken fra sidst i 1200-tallet. Kirken blev nedlagt efter Reformationen, hvorefter den blev brugt som kanonstøberi, indtil Frederik 2. i 1585 gav kirken til byens tyske menighed. Det er i gravkapellet fra 1680-erne, at Struensee i dag er genbegravet i en trækasse. I samme kapel ligger også tømrermester og brandchef Boye Junge, der sammen med sine folk i 1772 rejste skafottet til Struensee og Enevold Brandt.............. Det er vist ikke nødvendigt at sige, at man ikke bør vove sig ind i kapellet efter mørkets frembrud. Det oplevede flere af os, da vi optog Historiequizzen fra DR i Sankt Petri Kirke. Vi fortsætter gennem Pisserenden forbi Valkendorfs Kollegium, som er Nordens ældste kollegium fra 1589. Og som ALDRIG har været et kloster. Herefter skal vi en tur i Teglgårdstræde, som har navn efter byens første teglgård i middelalderen, og hvor de frække fruentimmere sad i vinduerne gennem hele 1900-tallet. Det sidste gik først på pension i 2003. Vi slutter i Københavns ældste gade Vestergade, der indtil ca. 1500 hed Smedegade. Her skal I høre om den lystige gæstgivergade, hvor man i dag kan blive slået til ridder. Og om den arkæologiske udgravning i Vestergade 7, hvor fortælleren sad i et fantastisk lokum fra 1300-tallet, og hvad der lå i det :-) I kan læse mere om Københavns middelaldergader i Hanne Fabricius bog: ”Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København. Inden for middelaldervolden”. Bogen kan bestilles og medbringes på byvandringen for 200 kr. Læs mere her: https://tyra.dk/b-ger/gader-og-mennesker-bind-1.html Og send en mail til Hanne.

Fra189 kr.

Det lystige Vesterbro til den Sorte Ørn.

Det lystige Vesterbro til den Sorte Ørn: Valkyrien, Thors Ølhalle og den Grønne Dame. Vi mødes på det brede fortov på hjørnet af Vesterbrogade og Helgolandsgade. Her skal I forestille jer, hvordan den gamle landevej så ud og lugtede med sine dybe grøfter på hver side, som også blev brugt til slagternes og garvernes affald. Valkyrien Herfra går vi hen og ser den berygtede dansesalon Valkyrien, som stadig ligger inde i en baggård på Vesterbrogade. Bygningen blev opført i 1876 som erstatning for den endnu mere berygtede dansesalon Peders Håb. Dansesalonen skiftede herefter status til Maria Bedesal, og til sidst blev den til en alkoholfri restaurant ved navn Valhal. Thors Hal Vi fortsætter hen til ølhallen Thors Hal 1861, der først fik sin storhedstid som dansesalonen Figaro fra 1871 og senere som Valencia. I dag er den gamle ølhal ombygget af Advokatsamfundet, som har afdækket den oprindelige facade. der ellers lå skjult fra ca. 1890. Morskabsteatret og Den lille Fortun Vi går videre til en ny baggård, der ligger omtrent, hvor Vesterbros Morskabsteater lå indtil 1845. På Morskabsteatret optrådte mange cirkusfamilier bl.a. Brødrene Prices familie og den italienske familie Casorti, der medbragte Pjerrot og hele pantomimen til Danmark. Turen afsluttes i det gamle Ørneapoteks baggård, som blev opført på grunden, hvor gæstgiveriet Den lille Fortun lå indtil 1825. I kan læse mere om Vesterbros historie i Hanne Fabricius bog om Istedgade: ”Istedgade. Porten til Vesterbro”. Bogen kan bestilles og medbringes på byvandringen for 200 kr. Læs mere her: https://tyra.dk/b-ger/istedgade.-porten-til-vesterbro.html Og send en mail til Hanne.

Fra189 kr.

Fra den franske koks latrin til Sankt Gertrud.

Fra den franske koks latrin i Pilestræde til Sankt Gertrud på Kultorvet. Vi mødes på hjørnet af Pilestræde og Strøget ved siden af Illum. Her får I først en kort fortælling om områdets historie, som går tilbage til middelalderen. Herfra går vi hen ad Pilestræde, hvor I skal høre om den franske kok Etienne Capion, som i begyndelsen af 1700-tallet havde en fransk restaurant i Pilestræde nummer 8. Capion var født Languedoc, og omkring 1700 indvandrede han til Danmark, hvor han ud over at være kok og vinhandler også bidrog til det københavnske forlystelses- og teaterliv. Blandt andet stod han bag Lille Grønnegade Teatret, som åbnede i 1722. Under en arkæologisk udgravning i 2004 i Pilestræde 8 fandt man blandt andet en latrin (lokum) fra Capions tid, hvor der var interessante madrester i. De viste, hvad byens bedre borgerskab havde spist omkring 1700, og at man havde siddet og røget tobak, når man sad på tønden i det lille hus. Herefter skal vi ind i en baggård, hvor der stadig er rester af Christian den 4. gjethus (kanonstøberi) fra 1610 i nogle af husene. Vi runder Bjørnebrogade (Købmagergade), der i 1400-tallet fik navn efter slagterne, dvs. kjødmangerne. Her fandt arkæologerne i 2021 spor efter bebyggelse fra 1100-tallet, masser af slagteraffald samt adskillige latriner fra 1500-1600-tallet. Vi fortsætter hen til Christian 4.s Rundetårn fra 1642, som er opført i hollandske mobber. I Rundetårn ses den ene af tårnets oprindelige to latriner, men turen op til latrinen må I selv tage en dag, når I besøger Rundetårn. Byvandringen slutter på Kultorvet, hvor I får historierne om hvorfor Sankt Gertrud aldrig nogensinde var et kloster. Og hvem Torben med den tykke hals var, som blev henrettet på Sankt Gertruds Kirkegård i 1517. I kan læse mere om Københavns middelaldergader i Hanne Fabricius bog: ”Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København. Inden for middelaldervolden”. Bogen kan bestilles og medbringes på byvandringen for 200 kr. Læs mere her: https://tyra.dk/b-ger/gader-og-mennesker-bind-1.html Og send en mail til Hanne.

Fra189 kr.

Byvandring: Lig og lort i Kattesundet

Lig og lort i Kattesundet Under de store Metroudgravninger på Rådhuspladsen fandt arkæologerne spor efter en kirke og en kirkegård fra 1000-1100-årene samt det største middelalderlige bebyggelses- og håndværksområde, som til dags dato er fundet i København. Området er p.t. tolket som det tidligste København med en funktionstid fra første halvdel af 1000-tallet (sen vikingetid) til op i 1300-årene (middelalder). På Rådhuspladsen dukkede også middelalderen og renæssancens befæstninger frem med byporte, som gennem tiden havde afløst hinanden. Fra Rådhuspladsen går vi langs med Vester vold over til Vartov, hvor middelalderbefæstningen drejede. Under en af Vartovs bygninger ligger ruinen af et rundt tårn, der var placeret præcist, hvor Vester vold drejede og løb langs med stranden. I 1560 anlagde Frederik 2. et farveri på grunden, deraf gadenavnet Farvergade, men farveriet eksisterede kun i en kort periode, for allerede i 1580´erne ejede Tycho Brahe den gamle Farvergård, hvor han benyttede "det gamle byens tårn" til observatorium. Vi fortsætter videre op til Kattesundet, der IKKE har navn efter døde katte, en kattepine eller en glemt kongelig kattepension. Mellem Mikkel Bryggersgade og Gammeltorv og Nytorv blev der i sidste halvdel af 1000-tallet opført en hesteskoformet befæstning, som var åben ud til havet. Den eksisterede i cirka 100 år, indtil den blev sløjfet af biskop Absalon omkring 1170-erne. De nyeste teorier er, at befæstningen omgav en tidlig kongsgård fra 1000-årene. Måske var det dén kongsgård, som Absalon residerede i, inden han opførte sin bispeborg på Strandholmen, som ifølge Saxo stod færdig i 1171. Lige udenfor befæstningen stod den for længst forsvundne Sankt Clemens Kirke, der p.t. dateres til omkring midten af 1000-tallet. Sankt Clemens Kirke blev nedlagt som sognekirke under Reformationen i 1536. Dermed forsvandt også den store kirkegård, hvor den uhyggelige Gravso med sine rødglødende øjne og dårlige ånde sammen med de døde gennem middelalderen skræmte livet af byens indbyggere......... Og vist stadig gør det. Byvandringen slutter i Mikkel Bryggers Gade tæt på Strøget …………….. Tør I gå med på byvandringen? I kan læse mere om Københavns middelaldergader i Hanne Fabricius bog: ”Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København. Inden for middelaldervolden”. Bogen kan bestilles og medbringes på byvandringen for 200 kr. Læs mere her: https://tyra.dk/b-ger/gader-og-mennesker-bind-1.html Og send en mail til Hanne.

Fra189 kr.

Bremerholm skibsværft & hvorfor Fanden er løs!

Bremerholm skibsværft og hvorfor fa´en Fanden er løs i Laksegade! Vi mødes foran Nyhavnskanalen, hvor skibsværftet indtil 1856 lå bagved Nyhavns skyggeside. Herfra skal I over og se to af Københavns hemmelige 1500-tals bygninger, som ligger godt skjult for offentligheden: Nemlig resterne af den lange gule reberbane fra 1555 og Sejlhuset fra 1579. I 1510 besluttede Kong Hans nemlig at samle den danske orlogsflåde i København, og Bremerholm blev udvalgt som det sted, hvor skibene skulle ligge og ekviperes fra. Samtidig var der skibsværft på øen, så skibene kunne holdes ved lige. Her var værksteder, reberbaner, et tøjhus, et stort bryghus og en ankersmedje (nu Holmens Kirke). Borgerne i København skulle bidrage til flådens skibe, og de skulle blandt andet komme med øl og brød. Vi fortsætter gennem Stærekassen og gør holdt ved Brønnums dekorative hus. Hvor vi lige hopper igennem en tidsport tilbage til 1860-erne og møder H.C. Andersen, Edward Grieg og andre af tidens kendisser. Vi krydser Holmens Kanal, som oprindelig var en kanal, der adskilte byen fra skibsværftet, til Kongens Nytorv, hvor vi gør holdt oven på middelalderens Øster vold. Vi slutter i Laksegade, hvor Fanden åbenbart var løs i 1826 ......... I hvert fald hørtes en dyrisk knurren og umenneskelig latter, mens der blev smidt kartofler og andet ud gennem de smadrede vinduer mod de forbipasserende fra et hus i Laksegade. I kan læse mere om Københavns middelaldergader i Hanne Fabricius bog: ”Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København. Inden for middelaldervolden”. Bogen kan bestilles og medbringes på byvandringen for 200 kr. Læs mere her: https://tyra.dk/b-ger/gader-og-mennesker-bind-1.html Og send en mail til Hanne.

Fra189 kr.

Værtshuse, banditter og flyvemaskiner i Istedgade

Vi mødes foran Kristkirken på Enghave Plads, som er inspireret af italienske middelalderkirker og deres fritstående, høje klokketårne (kampanile). Kirkens arkitekt er Valdemar Koch, og den blev indviet i 1900. Er kirken åbent, går vi ind og ser den romanske døbefont - dén er bare for vild :-) - der oprindelig stod i Virring Kirke i Jylland, som blev opført fra ca. 1070. Efter kirken er det tid til værtshushistorier: I forbindelse med byggeboomet på brokvartererne i sidste halvdel af 1800-tallet opstod en speciel type værtshushold, hvor værtshusene kom til at fungere som datidens kantiner. På byvandringen skal I høre om de gamle værtshuse som Blomsten, Dallas alias Psykopaten, Den lille Café m.fl. Nogle eksisterer stadig, mens andre forsvandt. Vi skal ind i den baggård, hvor Ellehammer opfandt sin flyvemaskine, og forestiller os, hvordan han i 1906 trak den ned gennem Istedgade. Her får I også nogle sjove historier fra værtshuset Blomsten og psykopaten. Vi slutter på hjørnet af Saxogade og Istedgade, hvor I skal høre om den Sorte Børs og om de to beværtninger Den lille Café og Isted kro, som havde visse problemer ...... Mødested: Enghave Plads foran Kristkirken tæt ved metroen.

Fra189 kr.

Kong Hans´ Vingård: Korsriddere og hestepærer

Hvad dukkede der op af jorden under de arkæologiske metroudgravninger på Kongens Nytorv? I skal høre om middelalderbefæstningen fra starten af 1200-tallet. Om fækalielaget, i hvilket man fandt rester af et sværd fra vikingetiden. Om sild og stormandsgården, som lå på Magasins grund fra 1100-årene. Og om havnetårnene med sjove navne som Kringelen og Smørhætten. Vi skal vi ind bag Magasin, hvor I skal se bagsiden af Kong Hans´ vingård, der gav navn til Vingårdstræde. Vingården blev opført omkring 1400. I midten af 1900-tallet fandt man på væggen i den fornemme sal en række smukke kalkmalerier med våbenskjolde fra 1400-årene. Var det mon korsridderne, der mødtes her, for at lægge planer for nye togter? I Vingårdens store have dyrkede Kong Hans i begyndelsen af 1500-tallet vindruer, og under hvælvingerne i kælderen blev der i 1520-erne slået kongens mønt. I dag ligger Restaurant Kong Hans i den smukke kælder. Vi runder Nikolaj Kirke, hvor vi står oven på den gamle middelaldergravplads. I skal høre om middelalderkirken, der brændte under Københavns anden store brand i 1795, og om slagterboderne med det sjove navn ”Maven”, der først forsvandt i 1917. inden vi slutter ved det gamle Store Færgestræde, som også nedbrændte i 1795 og endte som Højbro Plads, skal I "møde" islændingen Jon Olafsson, der i 1615-1623 var bøsseskytte på Christian den 4´s Tøjhus. Jon Olafsson har på sin helt egen luftige facon gennem årene fulgt med Hanne rundt på hendes mange byvandringer. Og han har fortalt hende nogle fantastisk historier om livet i København, som hun brænder for at fortælle videre til jer. Så her får I historien om en meget dårlig vane blandt byens borgere, som for sjov smed hestepærer efter bønderne uden for byportene ...... og selvfølgelig skal I høre, hvad den dårlige vane medførte :-)

Fra189 kr.

Forsvundne slotte og Christian 4.s krigshavn

Slotsholmens historie: Forsvundne slotte, mystiske tunneler og Christian 4.s krigshavn Tag med på en herlig og spændende tur rundt på Slotsholmen. Øen med de fem borge, hvor konger, bisper og politikere har kæmpet om magten i de sidste 850 år….. Og stadig gør det. Undervejs skal I høre om optagelserne til Historiequizzen, hvor vi endte i nogle mystiske underjordiske tunneler og labyrintiske gange. Om hvorfor døren ind til Statsministeriet er så lav. Om talende heste og en tudse, som på trods af kysseri aldrig forvandlede sig til en prins. Vi mødes på trappen foran Højesterets bygning inde i Prins Jørgens Gård og ser resterne af C. F. Hansens andet Christiansborg, der brændte i 1884. Og som der faktisk er mere tilbage af, end de fleste er klar over. Vi fortsætter ind på Ridebanen, hvor I skal se det imponerende ridebaneanlæg, som stammer fra det første Christiansborg, der brændte i 1794. Her har kronens heste deres daglige liv, hvor de bor i de imponerende kongelige stalde og får lov til at trække frisk luft udenfor på Ridebanen. Gennem en passage kommer vi til Rigsdagsgården og ser det meget ombyggede Kunstkammer fra 1673, hvor Rigsarkivet tidligere lå. På bygningen pryder det danske rigsvåben væggen med et par herrer med sixpacks og store køller. Herfra går vi ind og slutter i Bibliotekshaven. Haven var oprindelig Christian den 4.s imponerende krigshavn, hvorfra hans orlogsskibe blev ekviperet. Tøjhushavnen menes at være inspireret af Venedigs mægtige Arsenal, der blev påbegyndt i 1104.

Fra189 kr.

Om Tyra Foredrag & Byvandringer

Fabelagtige, fantastiske & finurlige fortællinger om Københavns historie. Byvandringer med bid, slag og humor.

Jeg hedder Hanne Fabricius, og jeg er fortæller, forfatter, foredragsholder, byvandrer og arkæolog. Og så har jeg deltaget som ekspert i DRs program Historiequizzen med Adrian Hughes som vært.

Med fødderne plantet i arkæologiens verden fortæller jeg vilde, berusende, sande, sanselige og mystiske historier om fortidens København for både børn og voksne.

Fra 1984-1997 var jeg tilknyttet Københavns Museum både i den arkæologiske afdeling og i Billedarkivet.

I 1997 blev jeg færdig som arkæolog på Københavns Universitet med speciale i Københavns middelalder. Specialet blev i omskrevet form publiceret i 1999, og det blev startskuddet på min forfatterkarriere. Siden har jeg skrevet flere historiske bøger om København, men jeg skriver også historiske fantasyhistorier og spøgelseshistorier for børn. Og jeg har lavet et detektivspil for børn og voksne med titlen: Den forsvundne biskop.

Mellem 1999-2006 var jeg ansat på Københavns Universitet som ph.d.-stipendiat og underviser, hvor jeg bl.a. underviste i Københavns middelalder. Siden 2001 har jeg undervist på Københavns Folkeuniversitet, og fra 2012 har jeg også undervist på Århus Folkeuniversitet i Emdrup og fra 2023 på Odense Folkeuniversitet.

I 2006 valgte jeg at arbejde som freelance med min store kærlighed: Københavns historie. Herefter gik det stærkt med både bøger, foredrag og byvandringer. Men ud over at fortælle, laver jeg også historiske research- og skriveopgaver for firmaer og institutioner.